
Opdateret 2. november 2026
Privatlivspolitik – fælles oplysninger
Uno-support.dk · Uno-shoppen.dk · Uno-drone.dk · Uno-test.dk
Dataansvarlig og kontakt
Uno-Support ved Michael Uno Larsen, CVR 19074072, Kirkestien 17, Kundby, 4520 Svinninge, er ansvarlig for virksomhedens egne kunde- og kontaktoplysninger. Kontakt om personoplysninger: kontakt@uno-support.dk. Oplysningerne på denne og de følgende sider beskriver de fælles forhold og de særlige aktiviteter på de enkelte hjemmesider.
Henvendelser og fakturering
Ved henvendelser behandler vi dit navn, din e-mail, eventuelt telefonnummer og de oplysninger, du selv sender. Oplysninger om tilbud, bestilling og levering behandles for at indgå eller opfylde en aftale, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra b. Andre almindelige henvendelser behandles efter artikel 6, stk. 1, litra f, fordi vi har en legitim interesse i at besvare dem. Send ikke adgangskoder eller følsomme oplysninger i almindelig e-mail. Ved fakturering behandler vi nødvendige kontakt-, ordre- og betalingsoplysninger. Fakturering og lovpligtig bogføring sker efter artikel 6, stk. 1, litra c. Vi bruger Dinero til fakturering og regnskab.
Opbevaring
Almindelige kundemails og supporthenvendelser gemmes i det kalenderår, de modtages, samt det efterfølgende kalenderår og slettes derefter. Hvis enkelte oplysninger fortsat er nødvendige for en konkret klage eller et retskrav, opbevares kun det nødvendige materiale til dette formål. Regnskabsmateriale, herunder nødvendige fakturaoplysninger, opbevares normalt i fem år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Regnskabsfristen gælder ikke automatisk alle e-mails, fotos eller tekniske oplysninger. Virksomhedens egne logs gemmes i ét år. Der tages en sikkerhedskopi én gang om måneden, og kun de tre nyeste månedlige sikkerhedskopier bevares. Virksomhedens egen opbevaring sker på Onlime.dk. Disse frister beskriver virksomhedens egne rutiner og er ikke en angivelse af webhotellernes eller Onlimes interne log- og sikkerhedskopieringsfrister.
Dine rettigheder
Du kan bede om indsigt i dine personoplysninger og om at få urigtige oplysninger rettet. Efter reglerne kan du også have ret til sletning, begrænsning, dataportabilitet og til at gøre indsigelse mod behandling baseret på legitime interesser. Retten til sletning er blandt andet begrænset af lovpligtig bogføring. Du kan altid gøre indsigelse mod direkte markedsføring. Et samtykke kan trækkes tilbage uden at påvirke lovligheden af behandlingen før tilbagetrækningen. Skriv til kontakt@uno-support.dk . Vi kan bede om nødvendige oplysninger for at sikre din identitet. Du kan klage til Datatilsynet .
Sikkerhed og videregivelse
Vi begrænser behandlingen til de oplysninger, der er nødvendige for formålet. Oplysninger kan behandles hos leverandører af hosting, e-mail og regnskab samt videregives til offentlige myndigheder, når loven kræver det. Vi sælger ikke dine personoplysninger. Leverandører kan benytte underleverandører. Behandling uden for EU/EØS kræver et lovligt overførselsgrundlag, eksempelvis en afgørelse om tilstrækkelig beskyttelse eller EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser med nødvendige supplerende foranstaltninger. Du kan kontakte os for oplysninger om relevante modtagere og overførselsgrundlag samt en kopi af relevante garantier.
Dinero og betaling
Dinero bruges til fakturering og regnskab. Nødvendige kunde-, faktura- og betalingsoplysninger behandles i forbindelse hermed. pensopay bruges til betaling via Dinero. Betalingsmetoder og betalingsvilkår fremgår af den konkrete faktura. Se også Dineros aktuelle liste over underdatabehandlere . Listen omfatter både behandling i EU/EØS og tjenester uden for EU/EØS, afhængigt af den anvendte funktion.
Onlime
Onlime bruges til virksomhedens egne sikkerhedskopier og opbevaring. Det modtagne aftalegrundlag angiver fillagring i Norge og Jotta A/S i Oslo som underdatabehandler for fillagringen. Virksomhedens egne sletterutiner er særskilte fra leverandørens interne opbevaringsperioder.
Zoho Assist – fjernsupport
Vi tilbyder fjernsupport med Zoho Assist. Opgavens omfang og tidspunkt aftales med dig. Under forbindelsen kan vi se og arbejde med de oplysninger, som vises på din skærm, samt behandle nødvendige kontakt-, enheds- og forbindelsesoplysninger. Vi behandler oplysninger til at levere den aftalte hjælp. Luk gerne uvedkommende dokumenter og programmer før forbindelsen. Zoho Corporation B.V., Nederlandene, er leverandør af Zoho Assist. Vi har underskrevet Zohos databehandleraftale. Aftalen angiver opbevaring i EØS og mulighed for nødvendig adgang fra Zoho-koncernselskaber i Indien til support og fejlfinding. Yderligere modtagere og behandlingslande afhænger af de funktioner, der anvendes. Ifølge aftalen skal Zoho sikre et gyldigt overførselsgrundlag ved overførsler uden for EØS. Ved ophør beskriver Zohos aftale sletning fra hovedservere ved den næste rutinemæssige oprydning, som finder sted hver sjette måned, og derefter sletning fra backup inden for yderligere tre måneder. Efter den beskrevne cyklus kan sletningen derfor tage op til cirka ni måneder. Det er ikke en generel opbevaringsfrist for alle supporthenvendelser eller en oplysning om, at skærmsessioner optages.
Privatliv – Uno-support.dk
IT-support og installation Ved support behandler vi de kontakt- og sagsoplysninger, der er nødvendige for at hjælpe dig og opfylde aftalen, jf. artikel 6, stk. 1, litra b. Vi aftaler opgavens omfang med dig. Send ikke adgangskoder eller følsomme oplysninger i almindelig e-mail. Hvis opgaven indebærer adgang til andre personers oplysninger, skal ansvar og nødvendige databehandleraftaler afklares før behandlingen. Fjernsupport med Zoho Assist er beskrevet under de fælles leverandøroplysninger.
Nyhedsbrev
Ved frivillig tilmelding bruger vi din e-mail og eventuelle angivne navne til at sende Uno-Supports nyhedsbrev om nye produkter i Uno-shoppen, større ændringer på Uno-hjemmesiderne og vigtige sikkerhedsnyheder. Vi sender højst to nyhedsbreve om måneden. Fornavn og telefonnummer er valgfrie. Dit telefonnummer bruges ikke til reklamer. Grundlaget er dit samtykke, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra a, og markedsføringslovens regler. MailPoet bruges til tilmelding, administration og udsendelse. Du kan afmelde dig via afmeldingslinket eller skrive til kontakt@uno-support.dk. Et køb hos Uno-shoppen.dk tilmelder dig ikke automatisk. Abonnentoplysninger bruges til udsendelser, indtil du afmelder dig. Efter afmelding kan nødvendige oplysninger om samtykke og afmelding bevares for at dokumentere lovlig markedsføring og sikre, at du ikke modtager nye udsendelser. Perioden afhænger af det konkrete dokumentationsbehov og relevante klage- og forældelsesfrister; oplysningerne må ikke bruges til fortsat markedsføring.
Nyhedsbrevskonkurrencen
Hvis du deltager i den tilknyttede konkurrence, behandler vi din e-mail, nødvendige oplysninger om tilmelding og deltagelse samt eventuelle kontaktoplysninger til levering af en præmie. Formålet er at administrere deltagelse, udtrækning og præmielevering efter konkurrencevilkårene , jf. artikel 6, stk. 1, litra b. Oplysninger bruges kun, mens deltagelse, præmielevering og eventuelle konkrete klager kræver det. Bogføringspligtige præmiebilag følger regnskabsfristen. Offentliggørelse af en vinders navn eller foto kræver en særskilt vurdering og, hvor der bruges samtykke, et frivilligt særskilt samtykke.
Drift og cookies
Ved brug af hjemmesiden kan IP-adresse og tidspunkt indgå i drift og sikkerhedslogning. Nødvendige tekniske cookies kan anvendes til sidens funktioner. Statistik- og markedsføringscookies må kun anvendes med det krævede samtykke. Du kan administrere eller slette cookies i din browser.